Livet med en gadehund
Hos Bosniske Hunde er det vigtigt for os at hundene bliver adopteret til kærlige og blivende hjem. For bedst muligt at sikrer det perfekte match mellem hund og familie ligger vi meget vægt på at informere mulige adoptanter om hvad det vil sige at adoptere en gadehund samt afstemme forventninger.
Det er vigtigt at huske på at alle hunde er forskellige, og nogle har flere udfordringer end andre. Nogle er f.eks. renlige og kan være alene hjemme fra start, hvor andre kræver mere træning. Derudover kan nogle også være lidt bange af sig og kræve mere tilvænning til det nye liv, hvor andre måske falder til med det samme. Fælles for dem alle er at med kærlighed og tålmodighed kommer man langt.
Ved at adoptere en gadehund gør du en kæmpe forskel i hundens liv, og samtidig vil den berige dit liv med taknemmelighed, glæde og kærlighed.
Vi har samlet nogle historier fra vores adoptanter, som fortæller hvordan de har oplevet det at adoptere en gadehund. Disse historier kan være med til at give et indblik i, hvordan det er at adoptere en gadehund.
Historien om Gertrud
Gertrud’s fortælling starter hos de Bosniske rescuers.
Gertrud blev reddet med ca. 12 andre hunde fra en samler. Der var flere grupper der gik sammen, og rescuerne fik reddet over 25 hunde. Der var flere som ikke overlevede. Mange af dem boede i kaninbure – i mørke rum – bundet til biler osv.
Gertruds mor fortæller:
Denne skønne pragtfulde pige har beriget mit liv siden d.28.09.2018. Jeg mærkede at Gertrud var meget nervøs og tit krøb. Jeg spurte indtil om man vidste noget om Gertrud før hun blev reddet. Hun har så levet lænket under en bil. Jeg valgte Gertrud fordi jeg vidste at hun er min hund. Gertrud er i dag en helt anden pige, ikke nær så bange mere.
Hun er mit livs sidekick og kærlighed
Den første tid var præget af at Gertrud var meget nervøs og tit krøb. Og hun passede meget på sin mad. Så meget at børn kommer ikke til hende, når hun skal spise. Heller ikke i dag. Gertrud var meget villig til at lære, og hun har virkelig lært at nyde livet. Den første tid var også præget at hun var MEGET kælen og ville rigtig gerne sove i ske. Det gør hun stadig.
Historien om Candy & Emil
Familien Dyrehauge fortæller:
Vi ledte efter en hund og fandt skønne hvide Candy og ja hun lignede en lille isbjørn og vi besluttede os. Hun skulle hjem til os og vi blev godkendt. Den 7/12-2018 kom hun med transporten fra Bosnien. Åh, hvor var hun lille og bange for alt. Selv min mand. ( 3 måneder gik der før hun accepteret han ) det var en hård kamp. Idag er de bedste venner.
Men Candy’s bror var stadig i Bosnien og han var også skøn. Så vi besluttede os for at han skulle da hjem til sin søster og os. Og den 19/4-2019 hentede jeg Lille Emil ( Dane som han hed ) og det var en glæde at se søster og bror sammen den Aften/nat de skulle virkelig lege og drønede rundt i huset. Det har været hårdt at vende de to, om til at man ikke skal være bange for alt. Og vi må stadig arbejde med dem for angst fra fremmed i vores hjem. Men de elsker hinanden og giver os så meget kærlighed og vi elsker dem. Candy og Emil viser så meget kærlighed og glæde. De er så skønne og alt arbejde med dem er det hele værd.
Solstråle historie fra fam. Dyrehauge
Historien om Gabi
Mads & Amanda fortæller:
Vi havde i et stykke tid gået og snakket lidt om at få en hund mere, da vi faldt over Gabi, og med ét blev vi sikre på, at det skulle være hende. Hun havde boet hos sin skønne plejefamilie i lige under et år for at vænne sig til det normale hundeliv, og endelig mente de at nu var hun klar til at flytte ud til sit nye hjem – og her var vi.
31 januar 2020 flyttede Gabi hjem til os.
Vi havde sat os for at det ville blive en lang og sej proces, der ville sætte tålmodigheden på prøve. Og det blev den. Hun var meget sky, og stressede over flytningen. Det betød en del søvnløse nætter, ødelagt inventar i tilvænningsperioden, fri fra studie og arbejde, og socialt liv for en periode.
Gabi viste dog enorme fremskridt, meget tidligere end vi havde forventet. Hun er stadig meget varsom og nervøs, og man skal tage alting roligt omkring hende. Der er lang vej endnu, men den gnist hun har fået i øjnene, den hale der nu logrer det meste af dagen, og den selvopsøgende opmærksomhed hun udviser er det hele værd! At tænke på, hvordan hun blev fundet lille og forladt på gaden med sine søskende, til at blive en stor hvalp på 1,5 år, der er glad for livet, opvejer alle bump på vejen.
Historien om Loke
Lokes mor - Anita fortæller:
Loke hentede jeg hos Marlene den 11. 11. 18 . Da jeg skrev til Gadens hvalpe som det hed dengang, ønskede jeg en hund der kunne med små børn
Katte
Vægt max 10 kg
normal aktiv
Kælen
Og alt det er Loke. Udseende var ikke af stor betydning mere om vi passer sammen. Marlene havde fået Belly (sådan hed Loke dengang ) hjem om fredagen og jeg kunne komme søndag og se ham. Loke var 7 måneder gammel og tog imod mig og min søster med storm. En rigtig flink hund. Jeg så med det samme at Loke ikke var rengående men da Loke var vild og sprang op og ned af sofaen og stod lige så meget på sine bagben for at snakke med os, tænkte jeg at det ikke kunne være så slemt og tog Loke med hjem ❤️
Ønsker man at snakke med Anita om hendes erfaring, og historie kan man kontakte hende via hendes facebook:
Efter 14 dage hvor Loke lige skulle have lov til at lande i sit nye hjem og liv, kørte jeg så til dyrlægen med ham for at tjekke det bagben. Røntgen billederne viste, at bagbenet havde været brækket og var groet helt forkert sammen. En skade der var sket længe før han blev fundet i Bosnien på gaden. Billederne viser også at der sad et kugle i ryggen på ham.
Da Loke er ung, beslutter jeg mig for at få ordnet det ben, hvilket ikke er nemt da jeg kun kan få hjælp til det i Århus ifølge min daværende dyrlæge . Dvs 3 timers kørsel hver vej hvis alt går godt. Dette er ikke en option for mig, så jeg finder en dyrlæge i Tyskland (40 min kørsel fra mit hjem ) som med det samme siger ja til at hjælpe.
Desværre er skaden i benet så voldsomt, at Lokes bagben ikke kunne redes uden at Loke ville have smerter resten af livet. Skaden var oven i købet så voldsome, at dyrlægen tog billeder af det for at vise det til sin kollega.
Da det dengang kom frem hvad Loke fejlede, fik jeg en form for krisehjælp fra Gadens hvalpe og har hele tiden haft en god og tæt kontakt med dem , samt fra de andre som også har fået en hund fra Gadens hvalpe.
Da Loke fik sin operation , gik Loke og jeg igennem en svær tid. Især Loke havde smerter af helvede til. Jeg måtte køre ham til dyrlægen hver dag i den første uge og her var jeg glad for at jeg ikke skulle køre til Århus.
Rigtig mange fra Gadens hvalpe har støttet mig og Loke, tror der var 70 + af mennesker der støttede mig 💕
Jeg har ikke fortrudt det at få Loke og ville til hver en tid adoptere en gadehund igen fra Marlene Eeg. Loke er den bedste hund i hele verden.
Er der nogen der vil vide mere må de gerne skrive eller ringe til mig.
Historien om Spot
Her får I historien om Spot som blev fundet hos en ældre dame som havde 27 hunde under forfærdelige forhold.
Han blev reddet sammen med 22 andre hunde af forskellige organisationer. Her i blandt var Bosniske Hunde (tidligere Gadens Hvalpe).
Spots familie fortæller:
Da jeg så billedet af Spot var jeg bare solgt. Det var i November 2018. På det tidspunkt var han ca 1,5 år. Vi hentede ham i starten af December i Haarby. Det var en KÆMPE OPLEVELSE. Og må da indrømme, at da jeg fik ham i mine arme tudbrølede jeg. Han var meget tynd og duftede ikke af parfume. Og Tanken om hvor dårligt han havde haft det og om hvor skønt han ville få hos os gjorde stort indtryk på mig.
Han blev godt modtaget af de andre hunde og katte da vi kom hjem. Og hurtigt var han en del af flokken. Han er specielt glad for den ene kat, som han leger rigtig meget med. Men der var lige et stort MEN. For han havde svært ved at lade vores høns og kanin være i fred hvis vi var uopmærksomme et lille øjeblik. Men det har han heldigvis lært i dag selvom det tog sin tid . HUSK at man altid skal være tålmodig. Så skal tingene nok flaske sig.I dag har vi en rigtig dejlig og velafbalanceret hund der trives godt. Han er så morsyg når de andre hunde kommer og vil kæles. Men så er det jo godt at man har 2 hænder . Vi elsker den lille lort Og er glade for at vi hjalp en gadehund til et bedre og for evigt hjem
Historien om Benji
Benjis familie fortæller:
Der var rigtig mange søde voksne hunde og hvalpe på siden. Vi havde rigtig svært ved at finde ud af hvem der skulle være en del af vores familie, for det skulle være en der passede til vores liv, men samtidig havde vi også i baghovedet at ligemeget hvad – så er det en gadehund vi tog ind, så det ville kræve noget ekstra af os. Jeg tog kontakt første gang til Marlene sidst december 2019, hvor jeg skrev vi var interesseret i at adoptere en hund. Vi fik stillet spørgsmålet omkring hvem vi var og hvad vi kunne tilbyde en kommende gadehund. På det tidspunkt var vi stadig i overvejelse om hvem vi skulle adoptere. Da vi havde udvalgt den hund som vi godt ville høre mere om, blev vi ringet op af Lea som fortalte hvordan processen var at adoptere, og at vi skulle tage os tid til at tænke over om det var lige den hund vi vil have.
Benji blev reddet fra gaden med Gaia, som hurtig blev adopteret. Over et år efter blev benji adopteret, og familierne bor 7 km fra hinanden
Vi fandt endelig Benji på siden, og vi var slet ikke i tvivl, han havde det udseende vi kiggede efter, men vigtigst af alt så var han beskrevet som en hund som vi godt kunne se os selv sammen med. Benji er 2,5 år, var beskrevet som moderat aktiv og meget kælen. Den beskrivelse passer perfekt med den hund vi har fået hjem. Vi hentede Benji sidst i feb 2020, og vi mødte en hund som var meget forsigtig, og var ikke tryg i vores selskab, men hvis vi nussede ham stoppede han op og man kunne se han nød det. Efter 14 dage hvor vi lærte hinanden at kende, hinandens mønstre og vaner løsnede han mere op. Vi har nu en hund som elsker at sove i sin kurv om natten, men når klokken slår 7 er han oppe i sengen for at vække os og klar til at blive nusset. Han kan godt mærke at når vi vil sove lidt længere – fordi så vælger han at gå på jagt efter alle de sokker han kan finde, samle dem og lege med dem. Han elsker at være ude at gå, sidder pænt og venter på at få sin sele på, efter gåturen sidder han pænt og venter på at få sin sele af, og få en godbid. Benji er meget menneske glad, selv en fremmed er hans bedste ven. Han har ikke haft fornøjelsen af at interagere med andre hunde på nuværende tidspunkt, men vi er ikke i tvivl om at dette kan han sagtens. Men vi kan ikke komme udenom at Benji er en gadehund, og han er stadig usikker i nogle ting. Når vi er ude at gå kan man se han bevæger sig lavt i et område vi ikke har besøgt særlig mange gange, han har en gadehunds adfærd og føler han skal være på vagt. Hvis der er et hul i hegnet, er Benji skredet fordi han vil på eventyr.
Historien om Rose
Roses familie fortæller:
Jeg vil gerne fortælle om Rose, som vi adopterede gennem jeres hjælpeprogram. Vi havde haft 2 gadehunde, og da de døde, mætte af dage, var det ikke svært, at vælge en gadehund igen, vel vidende, at den kunne have “noget i rygsækken”. Vi faldt for et par hunde, men de var reserveret til anden side. Vi blev gjort opmærksom på Nina, som hun hed da. Og vi faldt pladask for hendes udseende og beskrivelsen af hende. Det var bestemt hende, det skulle være.
Vi kunne møde hende i Kolding, og vi var så spændte, da vi kørte ud til mødestedet. Da vi kom derud, var der en del mennesker og hunde. Nogle hunde gøede, nogle virkede ludt skræmte, og så var der denne lille hund, som løb omkring og logrede med halen. Den fangede straks mit blik, og jeg sagde til min mand, at DET var vores hund. Hun var så nem at kontakte, og hun fulgte villigt med os. Vi valgte, at hun skulle hedde Rose, for det er hun. Da vi kom hjem, brugte hun lige et par døgn på at finde sig til rette, og så var hun vores hund. Verdens skønneste. Hun er en elsket og elskelig hund, som bringer os daglig glæde. Livet ville være kedeligt uden Rose.
Historien om Oskar
Oskars mor fortæller:
Havde kigget længe efter en hund, var kommet over slem sygdom , og trængte til en ven.
Efter alverdens hunde sider kom jeg ind på Gadens Hvalpe siden , der var mange dejlige hunde ..havde kigget en ud ! ..men så poppede en Oskar op..sort/ hvid lækker ,langpelset hund.
Guud han var skøn ..troede han var i DK ..men nej ..Bosnien !
Der var over 200 likes på ham ..uh ..ikke smutte fra mig ..hurtig reserveret ..ca 10 juli 2019 ..ventede spændt ..d 2 August kunne jeg så hente Oskar i Jelling !!!! Uh en lang tur ..
Oskar var en af de sidste hunde der kom ud af transportbilen ..Marlene kaldte ham Rosinen i Pølseenden..og der !! ..en meget mindre hund kom frem OSKAR .. gud han var sød
Hjem med ham ..hjemme skulle alt ses efter ..især terrassen udenfor , troede han ville overnatte der . De næste dage gik med gåture og møde fremmede hunde ..ikke så godt ..tissede 2 gange inde ..uheld .Tisser ikke inde mere ..elsker gåture ..at blive nusset med ,ligge i arm om natten ..er super glad for besøg , hopper og danser ..på bagben og vifter med forpoter..Oskar har en veninde hund og leger ..både med vennen , selv og leger i haven ..
Oskar blev valgt på størrelsen ..alder og udseende ..Oskar er den bedste ven jeg har ..guld værd ..
Oskar kommer fra Bijeljina i Bosnien ..og bor nu i Fynshav på Als ..
Historien om Mini
Minis mor fortæller:
Lille Mini.. som hedder Scheli på papir.. på Romænsk.. skelet !
Jeg hørte hende ! Og som ved mange andre.. rørte det mit hjerte dybt ! Mange kommentarer.. men ingen spurgte til adoption.. jeg talte en dag med Berit Bjerg.. som havde været på hjemmebesøg med min meget traumatiseret Shakira ❤️.. nå pyt.. hvis ingen melder sig kan jeg godt have en til.. Berit undersøgte om hun var reserveret.. ved Maria Cristina Rizea.. den var resaveret.. puha.. det var også lidt hurtigt efter den første gadehund.. !
Tiden gik.. jeg var på lejrskole med mine elever.. og tog ikke telefonen.. Berit havde ringet flere gange.. ? Så hørte jeg min telefonsvarer ! Berit.. Din hund er på vej hjem ! ❤ dem der havde bestilt hende.. var sprunget fra den dag de skulle rejse ! Berit havde ikke hjerte til den skulle efterlades.. ❤❤❤ og havde taget en hurtig beslutning.. også selv om hun ikke kunne få fat i mig ❤ heldigvis !
Mini.. har 1000 lyde 😊
Særligt omkring mad.. hun knurrer bare en kat kigger på hende.. på flere meters afstand 😎 ja enddog bare tænker på at kigge på hende 😁
Hun er er en blød hund.. og hvis nogle har gjort hende forskrækket.. kommer de ikke sådan lige til at tale med hende igen.. ! ❤️ men her.. det sødeste søde.. kærlige.. med de skønneste øjne.
❤ som nok har gjort.. hun har fået lov til lidt meget.. andre nok ikke kom godt afsted med 😎 .. hun er guld.. og lyde som ingen andre ❤
Historien om Ulla
Ullas mor fortæller:
Min adoptionshistorie om Ulla
Efter jeg blev single har jeg inderligt ønsket mig en hund, og jeg har altid vidst at jeg ikke vil have en hund der kommer fra et stueopdræt, da jeg ved at der er andre hunde der har mere brug for en familie
Jeg blev henvist til en facebook gruppe hvor jeg kun nåede at være medlem i 1 måned tid da jeg faldt over den SØDESTE hundehvalp, og før jeg overhovedet var blevet godkendt til at kunne adoptere hende havde jeg sendte billedet til hele min familie og sagt at jeg skulle have hund.
Jeg blev godkendt, og ventetiden fra jeg havde betalt til jeg kunne hente hende var FORFÆRDELIG!! Jeg skulle have haft hende d. 6/12-19, men grundet nye bosniske regler skulle hun i karantæne, derefter var planen at hun skulle hjem til mig d. 20/12-19, men så var Kroatiens trace system gået ned, og hun måtte være på en rasteplads til de kunne komme over grænsen.. endelig d. 21/12-19 kunne jeg få min hund, Ulla
Hun var så nervøs i starten, men er heldigvis utrolig madglad så hun var dejlig nem at logge med hundekiks. Ulla må være overalt mit rækkehus, og den første uge søgte hun tryghed i min sofa, helt oppe i mit hoved
Hun er med mig på arbejde hver dag, er i hundeskoven hver dag, og er blevet til jordens mest kærlige hund!
Jeg er kun 22 år, og mine forældre og venner har altid sagt at jeg ikke skulle få mig en hund så tidligt, for jeg vil nå at blive træt af den.
Det kan godt være jeg kun er 22 år, men jeg har aldrig nogensinde elsker noget mere end min hund! Jeg har ikke engang i et sekund fortrudt at jeg var fået en Gadehund, det er mit livs bedste beslutning. Ulla er i dag 8 måneder