Molly
Navn: | Molly |
---|---|
Født: | 2020 |
Køn: | Hun |
Vægt: | Ca. 13 kilo |
Højde: | --- |
Sundhedsoplysninger: | Vaccineret - Chippet - Pas - Neutralisere - Nyrenset tænder |
Race: | Blanding |
Adoptionsgebyr: | 3,900.00 kr. |
Molly er en sød og lidt forsigtig pige, der har boet det meste af sine første leveår i Nirina shelteret. Det var derfor helt nyt og lidt overvældende for hende da hun kom til Danmark i pleje, hvor hun skulle vænne sig til at bo i hus, som hun ikke havde prøvet før.
Nu er der gået et par måneder og Molly har efterhånden vænnet sig til livet i hus – dørene er ikke længere så farlige at gå igennem og hun ved godt at sofaen er et dejligt sted at slappe af, og følger også gerne med i køkkenet når der laves aftensmad
Molly er en hyrdeblanding og er forholdsvis aktiv, men er også god til at slappe af med nus og kæl, når hun har fået brændt sin energi af på gåtur og fræs/leg i haven. Hun har stadig et ret hvalpet sind på trods af sine 3 år.
Molly har været renlig fra første dag hun ankom hos sin plejefamilie. Hun er vant til at være alene hjemme sammen med de andre hunde i plejefamilien, men hun foretrækker begrænset alene tid.
Molly kommer jævnligt med på køretur i bilen, og dette tager hun pænt.
Molly er en forsigtig pige, der har behov for at man tager tingene i hendes tempo. Hun kan godt blive utryg og stresse ved nye situationer og fx gæster i hjemmet.
Molly søger derfor et roligt hjem uden børn. Hun søger en familie som bor i hus med indhegnet have og gerne i et roligt boligkvarter/på landet, uden for meget stress og jag lige udenfor døren.
Molly er meget glad for at lege med de andre hunde i plejefamilien, og støtter sig også gerne op ad dem når tingene er lidt usikre. Molly søger derfor et hjem med en anden hund som hun kan lege med og finde tryghed i.
Molly er i pleje på Møn hvor hun kan besøges efter aftale. Send gerne en besked hvis du kan tilbyde Molly et kærligt hjem som matcher hendes behov