Dottie
| Navn: | Dottie |
|---|---|
| Født: | September 2024 |
| Køn: | Hun |
| Vægt: | Forventet bud ca 15-18 kg (5 kg i Jan) |
| Højde: | --- |
| Sundhedsoplysninger: | Vaccineret - Chippet - Pas |
| Race: | Blanding |
| Adoptionsgebyr: | 3,900.00 kr. |
Dottie er reddet fra gaden som lille hvalp, og var så heldig at en plejefamilie i Bosnien havde plads til hende.
Så nu bor hun hos en kærlig plejefamilie, sammen med katte og andre hunde.
Dottie er en typisk lille hvalp- fuld af spilopper, og kattene synes vist hun er lidt for nysgerrig. Så det koster en klo i snuden i ny og næ.
Dottie trives rigtig fint med de andre hunde hun bor med, og så har hun et helt specielt bånd med plejefar. Ham elsker hun at sidde hos og lege med, og han får mange mysser.
Dottie søger et hjem med tid og energi til en livlig hvalp. Der skal være en indhegnet have, og med god mulighed for gåture og eventyr.
Hvis der er børn i hjemmet, skal de være gamle nok til at kunne håndtere en glad hvalp/ unghund.
Man skal forvente at Dottie skal have tid og ro til at falde til i sit nye hjem, og at hun skal lære de elementære ting fx at være alene hjemme.
Hvis du kan tilbyde Dottie et dejligt hjem, så send gerne en besked.













