Ivy
| Navn: | Ivy |
|---|---|
| Født: | April 2023 |
| Køn: | Hun |
| Vægt: | 13 kg |
| Højde: | --- |
| Sundhedsoplysninger: | Vaccineret - Chippet - Pas - Neutraliseret |
| Race: | Blanding |
| Adoptionsgebyr: | 3,900.00 kr |
Skønne lille Ivy blev fundet på gaden. Hendes ben var ødelagt- sikkert pga påkørsel, og det kunne ikke reddes. Ivy lever derfor i dag uden det ene bagben. Men dette stopper hende bestemt ikke i at være en glad og kærlig lille hundepige.
Ivy var så heldig at komme i pleje i Bosnien, og her trives hun superfint.
Ivy er mild og sød, med det typiske dejlige sind som posavac hunde er så kendt for.
Posavac hunden er en meget brugt jagthund i Bosnien, og der er desværre mange på gaden dernede, enten hvis de bliver med hvalpe, eller ikke kan bruges til jagt. Vi har allerede en del af disse hunde i dk, og tilbagemeldingerne er meget positive. Det er bare en fantastisk familiehund.
Ivy søger et kærligt hjem med indhegnet have. Det skal være et hjem uden trapper, og der skal være en forståelse for hvad det vil sige at have en hund som mangler det ene ben. Heldigvis kan mange hunde klare sig flot som trebenet, og især når det er et bagben der mangler.
Der må gerne være større børn i hjemmet, og en anden venlig hund er også helt fint. Bare den ikke er alt for vild i leg.
Ivy har brug for at kunne bruge sin fine snude, så det skal der være lyst til at træne med hende.
Hvis dit hjerte er faldet for søde lille Ivy, og har modet og lysten til at give hende det bedste liv som trebenet, så send gerne en besked.












